Risikomærkning

Risikomærkning af værdipapirer

Fra 1. juli 2011 skal der i Danmark ske en risikomærkning af de forskellige typer af investeringsprodukter. Risikomærkningen har til formål at give investorer et hurtigt overblik over tabsrisiko eller kompleksitet på de enkelte investeringsprodukter.
Investeringsprodukterne bliver delt op i tre kategorier, nemlig grøn, gul og rød, der har følgende karakteristika:

GRØN
Du investerer i et investeringsprodukt, hvor risikoen for at tabe hele dit investerede beløb må betragtes som meget lille, hvis investeringen holdes til udløb. Produkttypen er typisk ikke vanskelig at gennemskue.

Eksempler på produkter i grøn kategori:
• Danske statsobligationer udstedt i Danske Kroner eller Euro
• Statsobligationer udstedt i eurolande i Euro eller Danske Kroner
• Realkreditobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter
• Obligationer udstedt af Danmarks Skibskreditfond eller Kommunekredit

GUL
Du investerer i et investeringsprodukt, hvor der er risiko for, at dit investerede beløb kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er typisk ikke vanskelig at gennemskue.

Eksempler på produkter i gul kategori:
• Aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked
• Investeringsforeninger omfattet af UCITS-reglerne
• Strukturerede indlån
• Erhvervsobligationer, der handles på et reguleret marked

RØD
Du investerer i et investeringsprodukt, hvor der enten er risiko for at tabe mere end dit investerede beløb eller produkttypen er vanskelig at gennemskue.

Eksempler på produkter i rød kategori:
• Strukturerede obligationer med hovedstolsgaranti
• Unoterede aktier og obligationer
• Optioner, futures

Handler du investeringsprodukter via din netbank, vil du helt automatisk kunne se risikomærkningen på det enkelte investeringsprodukt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte din rådgiver i Nordfyns Bank.

Kontakt din lokale rådgiver her, og du er godt i gang med at få et godt overblik over økonomien.