Formuepleje

FACTS OM FORMUEPLEJE

Hvorfor investere formuen i værdipapirer?
Set over en længere tidshorisont vil det være en fornuftig disposition, at investere sin opsparing i værdipapirer.
Om det skal være aktier, obligationer eller et mix af disse, hænger helt sammen med den risikoprofil man har, og ikke mindst hvornår man forventer at skulle bruge pengene.

Formuepleje i Nordfyns Bank
Når du laver en aftale med Nordfyns Bank om Formuepleje, er det en individuel og fuld gennemsigtig aftale, vi indgår. Formuepleje er opbygget ud fra en nøje afstemt profil, hvor risiko og løbetid bestemmer kombinationen af kontanter, obligationer og aktier. Fordelen for dig er, at du ikke selv skal holde dig orienteret om renter, aktiekurser osv.

Du holdes løbende orienteret
Da Formuepleje er en individuel ordning, og en aftale mellem dig og Nordfyns Bank, vil du modtage en specificeret nota, hver gang der foretages ændringer i sammensætningen af dit Formuepleje-depot.
2 gange om året modtager du en afkastrapport, hvoraf du kan se udviklingen i de investeringer, der er tilknyttet din Formuepleje. At aftalen om Formuepleje er individuel betyder også, at du hele tiden kan følge din opsparing og dine investeringer i Netbanken.

Karakteristika for Formuepleje

– Formuepleje er tiltænkt alle kunder i Nordfyns Bank, der har en investerbar formue i privat- eller virksomhedsregi. Dog er ordningen ikke velegnet til midler i virksomhedsskatteordningen.
– Den investerbare formue skal have en samlet værdi på minimum 500.000 kr. Hvis din formue er mindre, har vi andre gode investeringsmuligheder. Kontakt din rådgiver for yderligere information.
– investeringen sker gennem en bred vifte af ikke provisionsgivende investeringsforeninger, hvor risikomærkningen er gul eller grøn. Der investeres ikke i øvrige finansielle instrumenter eller røde produkter.
– Risikoen for tab på investeringen følger den valgte risikoprofil (MiFID) og der vil altid være en risiko for tab forbundet med investering i værdipapirer.
– Der opkræves et årligt administrationsgebyr for deltagelse i Formueplejen, jf. bankens prisbog.

Ændringer/ophævelse af Formueplejeaftalen
Opsigelse og udtrædelse af Formueplejen kan ske skriftligt af begge parter uden varsel. Udtrædelsen skal dog respektere ej afviklede handler der først skal gennemføres.
Samtlige investeringsforeningsbeviser i Formueplejen skal sælges ved fuld udtrædelse, uanset om der er tale om udtrædelse i forbindelse med bankskifte eller blot fravalg af Formuepleje-aftalen.
Ved delvis udtrædelse af Formueplejen sker der et tilsvarende delvist salg af investeringsforeningsbeviser, mens resterende beviser forbliver i Formueplejen.

Omkostninger
Deltager du i Formuepleje, betaler du normale handelsomkostninger, når der laves en værdipapirhandel i det tilhørende depot, samt omkostninger til de 2 årlige afkastrapporter.
Der opkræves et administrationsgebyr for deltagelse i Formueplejen. Gebyret fastsættes ud fra fordelingen mellem aktier og obligationer og vil fremgå af bankens prisbog på bankens hjemmeside.

Kontakt din lokale rådgiver her, og du er godt i gang med at få et godt overblik over økonomien.