Aktiv formuepleje

Aktiv formuepleje

Formueinvestering
Investering af ens formue er et spørgsmål om at optimere sit afkast i forhold til risikoprofil, løbetid, skatteforhold m.v. Om det skal være aktier, obligationer eller et mix af disse, hænger meget nøje sammen med ovennævnte forhold.

Aktiv Formuepleje i Nordfyns Bank
Når du laver en aftale med Nordfyns Bank om pleje af din formue, er det en individuel og fuld gennemsigtig aftale, vi indgår. Aktiv Formuepleje henvender sig til dig, der ønsker mulighed for et større afkast mod at løbe en større risiko samtidig med at der foretages hyppigere omlægning af dit depot.

Du holdes løbende orienteret
Da Aktiv Formuepleje er en individuel ordning og en aftale mellem dig og Nordfyns Bank, vil du modtage en specificeret nota, hver gang der foretages ændringer i sammensætningen i den del af din formue, der er omfattet af Formueplejeaftalen.

4 gange om året modtager du en afkastrapport, hvoraf du kan se udviklingen i de investeringer, der er tilknyttet aftalen om Aktiv Formuepleje. At aftalen om Aktiv Formuepleje er individuel betyder også, at du hele tiden kan følge din formue og dine investeringer i Netbanken.

Aftale om Formuepleje
For at indgå en aftale med Nordfyns Bank om Formuepleje, skal formuen omfattet af aftalen have en samlet værdi på minimum 1.000.000 kr. Heraf skal minimum 500.000 kr. kunne placeres i aktier af hensyn til optimal risikospredning. Der skal udarbejdes en investeringsprofil, hvor du skal svare på nogle få spørgsmål omkring dine investeringsønsker.

Ingen skjulte omkostninger
Deltager du i Aktiv Formuepleje, betaler du lavere handelsomkostninger end normalt. Du betaler 10% i provision af det afkast, der genereres til dig. Skulle der i en periode være negativt afkast, betaler du først provision igen, når det akkumulerede afkast er positivt. Du betaler ingen administrationsomkostninger, forvaltningsgebyrer eller lignende.

Er du mere til individuelle løsninger, kan du handle aktier og obligationer gennem vores Netbank. Det er nemt, bekvemt og overskueligt. Du er naturligvis også altid velkommen til at kontakte din rådgiver.

Kontakt din lokale rådgiver her, og du er godt i gang med at få et godt overblik over økonomien.