Spærring af betalingskort

Hvid du mister dit kort eller frygter for at dit kort kan blive udsat for misbrug, så skal du straks spærre det. Det gør du på den døgnåbne telefon:

VISA/Dankort:
tlf. 44 89 29 29

MasterCard:
tlf. 44 89 27 50

Visa og MasterCard har i dag en sikkerhedsløsning , som netbutikker kan tilmelde sig som en ekstra sikkerhedsforanstaltning i forbindelse med betaling over internettet.

Du kan derfor have oplevet, at du er blevet bedt om at tilmelde dig Verified by Visa / MasterCard Secure Code, for at kunne handle i netbutikken. Du vil blive bedt om at knytte dit mobiltelefonnummer til dit internationale betalingskort, når du bruger det i netbutikker, der er tilmeldt Verified by Visa / MasterCard Secure Code.

Derefter modtager du en SMS med en engangskode fra Nets, hver gang du bruger dit tilmeldte kort i en netbutik, der er tilmeldt Verified by Visa / MasterCard Secure Code.

Løsningen, hvor du modtager en kode via SMS er brugervenlig, da du slipper for at skulle huske et selvvalgt kodeord, som tidligere har været en del af sikkerhedsløsningen.

Du skal bruge din NemID for at knytte dit mobilnummer til dit betalingskort, som du ønsker Nets skal sende en SMS med en engangskode til, når du handler på nettet. Hvis du efterfølgende ønsker at ændre eller slette det mobiltelefonnummer, skal du ligeledes anvende din NemID. Hvis du ikke har NemID kan du bede dit pengeinstitut om at tilmelde dig løsningen. I dette tilfælde skal du også bede dit pengeinstitut om at hjælpe dig med at få ændret eller slettet dit mobilnummer, hvis det skulle blive aktuelt.

Du tilmelder dig HER

Din betaling er udtaget til kontrol

Hvis du har modtaget en SMS-kode, skal du logge på din netbank eller mobilbank og godkende betalingen. 
Du kan også kontakte Nordfyns Banks hotline på telefon: 59 48 93 60

Kontrol og hvad så?
Hvis din overførsel bliver stoppet og udtaget til kontrol, skal den godkendes med en SMS-kode for at blive gennemført. Koden bliver sendt til det mobilnummer, som du har registreret på din netbank.
I netbanken skal du indtaste koden under Betal og overfør -> Betalinger til godkendelse.
I mobilbanken skal du godkende betalingen under Kontobevægelser -> Andre

Hvorfor er betalingen udtaget til kontrol?
Sikkerheden i vores netbank er vigtig – og vi arbejder løbende på at forbedre den sikkerhed. Hvis du har foretaget en betaling, som vores systemer vurderer som mistænkelig, bliver den stoppet og udtaget til kontrol. Det gør vi først og fremmest for at undgå misbrug og sikre dig og dine penge.

Hurtig ekspedition i fremtiden
Det er måske første gang du har fået udtaget en betaling til kontrol, hvis du vil sikre en hurtig ekspedition af dine forsinkede betalinger, skal du sørge for at vi har fået registreret dit mobilnummer i netbanken. Du registrere dit mobilnummer under “Administration” og “Kontaktoplysninger”, når du har opdateret nummeret, skal du bekræfte det via en SMS som automatisk bliver sendt til det indtastede mobilnummer.

Klik på linket herunder og følg vejledningen:

Indgiv indsigelse

Læs de gældende kortholderregler m.v. HER

Kontakt din lokale rådgiver her, og du er godt i gang med at få et godt overblik over økonomien.