Lån

Lån til det, du drømmer om eller har behov for
I Nordfyns Bank hjælper vi dig på vej, når dine drømme eller behov skal realiseres. Du kan låne til lige fra en computer til nyt hus.  Der er forskellige løsninger der hver for sig eller i en kombination vil være den bedste løsning for dig. Det er helt individuelt.

Vi matcher renten på billån
Skal du ud og købe ny bil, så lad dig ikke forblænde af slagtilbuddene på finansiering, som mange bilforhandlere reklamerer med.  Det er ikke selve rentesatsen, du skal sammenligne. Det er den såkaldte ÅOP (årlig omkostning i procent). ÅOP indeholder alle de omkostninger der er forbundet med at optage et lån – og ikke mindst at betale det tilbage. Dertil kommer smidigheden i lånet, hvis du nu vil skifte bil om kort tid, vil betale lidt ekstra ind eller lignende.

Kontakt os samtidig med du begynder at overveje ny bil. Så har tingene klar til dig, når du trykker på knappen.

Har du brug for at springe ydelsen på dit lån over et par måneder?
På langt de fleste af vores lån, kan kunderne selv klare det hele, hvis der er behov for at springe et par låneydelser over. Det foregår i din netbank, hvor du gør følgende:

>>  log ind på din Netbank (ikke Mobilbank)
>> klik på “Forbrug og budget” i menuen til venstre
>> klik på “Frimåned”

Herefter følger du blot anvisningen. Er dit lån ikke på oversigten, kan det være fordi den type lån ikke er tilkoblet eller fordi lånet er optaget før “Frimåned” blev indført. Kontakt i givet fald din rådgiver, som hjælper dig videre.

Se dig godt for i forhold til de hurtige og nemme lån
Der er mange udbydere af lån, og det er godt for konkurrence. Men et hurtigt lån her og nu er bestemt ikke altid lige lykken. Derfor er det vigtigt at du sammenligner den såkaldte ÅOP (årlig omkostning i procent). Du vil blive overrasket.

Vi er bestemt også hurtige og smidige, men ud over det, kan vi i mange tilfælde give dig et råd, der betyder, at sammensætningen af din økonomi bliver langt mere hensigtsmæssig.

Konkurrencedygtige realkreditlån
Vi tilbyder konkurrencedygtige realkreitlån til netop dit projekt. Læs mere om det, vi kan tilbyde dig

Kontakt din rådgiver i Nordfyns Bank og få både den rigtige rådgivning og det rigtige lån fra starten.