Budgetkonto

En sund privatøkonomi er baseret på, at du har overblik over dine indtægter og udgifter.

Med en budgetkonto opnår du et godt overblik over din økonomi. Du får udjævnet dine udgifter til lige store månedlige betalinger. Det sikrer, at du præcis ved, hvor mange penge der er til rådighed, når de faste udgifter er betalt. Det betyder også, at du ikke er afhængig af, om månedens faste betalinger er store eller små.

Næsten alle betalinger kan i dag tilmeldes betalingsservice, så du slipper for at huske på indbetalingskortene selv.

Det er din økonomi det drejer sig om, og derfor er det også vigtigt, at det er dig der har fingeren på pulsen. Vi stiller en række værktøjer til rådighed, som gør det nemt for dig at styre og kontrollere din budgetkonto.

Netbank

I Nordfyns Banks Netbank er der indbygget et elektronisk budgetskema, som du kan udfylde og tilrette alt det, du har lyst til. Du har også mulighed for at hente de kendte betalinger direkte ind i budgetskemaet.

Regneark

Vi har opstillet et simpelt budget i et regneark, og det er du velkommen til at hente ned på din egen computer. Du skal blot højreklikke på linket HER og vælg “gem destination som” og så gemme det på din egen computer.

Kontakt din lokale rådgiver her, og du er godt i gang med at få et godt overblik over økonomien.