fbpx

Betalingskort og Mobilbetaling

Få de bedste kort på hånden
Du har i princippet ikke brug for kontanter, når du har et betalingskort. I dag kan du bruge Dankort, Visa/Dankort og MasterCard som betalingsmiddel i langt de fleste forretninger og på internettet, og du kan hæve kontanter i automater overalt.

Personligt betalingskort
Du kan nu få et billede af din familie, din hund eller noget helt tredje på dit betalingskort. Du skal blot uploade det billede, du ønsker. Bestil dit personlige betalingskort her

MobilePay er et rigtig godt supplement til dine betalingskort. Nemt og hurtigt.

Hvilket kort skal du vælge?
Her under kan du læse de væsentligste kendetegn ved de enkelte kort.

Dankort
er et betalingskort, der kan bruges overalt i Danmark, i danske pengeautomater og på de fleste danske internetsider. Du kan ikke bruge et Dankort i udlandet eller hvis du overvejer at lave indkøb på internetsider, der har hovedkontor i udlandet.

VISA/Dankort
er et betalingskort, der stort set kan bruges overalt i Verden. Det gælder både i pengeautomater, butikker, hoteller m.v. og på de fleste danske og udenlandske internetsider.

MasterCard Standard Debit
er et internationalt kort med saldokontrol. At der er saldokontrol betyder i praksis, at man ikke kan bruge/hæve mere, end der står på kontoen.

Kortet kan stort set bruges overalt i Verden. Det gælder både i pengeautomater, butikker, hoteller m.v. og på de fleste danske og udenlandske internetsider.

Sammenlign Mastercard

MasterCard Standard – Kredit
er et kreditkort som giver dig op til 30.000 kr. i løbende rentefri kredit. Det beløb, som du har brugt på dit MasterCard kan du vælge at betale tilbage enten en gang om måneden eller fordelt over en periode, som aftales individuelt.

Kortet kan stort set bruges overalt i Verden. Det gælder både i pengeautomater, butikker, hoteller m.v. og på de fleste danske og udenlandske internetsider.

Hvis du har brug for højere forbrugsmuligheder eller gode rejseforsikringer, er et MasterCard Guld måske noget for dig.

Sammenlign Mastercard

MasterCard Guld Kredit
er et kreditkort som giver dig op til 50.000 kr. i løbende rentefri kredit. Det beløb, som du har brugt på dit MasterCard kan du vælge at betale tilbage enten en gang om måneden eller fordelt over en periode, som aftales individuelt.

Kortet kan stort set bruges overalt i Verden. Det gælder både i pengeautomater, butikker, hoteller m.v. og på de fleste danske og udenlandske internetsider.

Rejseforsikringer er med i kortet
Ud over et af verdens mest effektive betalingsmidler, får du en række nyttige rejseforsikringer for hele familien. Forsikringerne dækker også ægtefælle/samlever og børn under 21 år med bl.a.:

  • Rejseulykke
  • Sygdom/hjemtransport
  • Flyforsinkelse og –forbindelse
  • Flybagageforsinkelse
  • Afbestilling
  • og mange flere…

Herudover er der tilknyttet en Forlænget produktforsikring, som forlænger reklamationsretten på f.eks. tv, hi-fi og hårde hvidevarer med op til 3 år. Du skal blot huske at købe varen med kortet, og beholde kvitteringen

Hvis du har brug for højere forbrugsmuligheder eller udvidede rejseforsikringer, er et MasterCard Platin måske noget for dig.

Sammenlign Mastercard

MasterCard Platinum Kredit
er et kreditkort som giver dig op til 250.000 kr. i løbende rentefri kredit. Det beløb, som du har brugt på dit MasterCard kan du vælge at betale tilbage enten en gang om måneden eller fordelt over en periode, som aftales individuelt.

Kortet kan stort set bruges overalt i Verden. Det gælder både i pengeautomater, butikker, hoteller m.v. og på de fleste danske og udenlandske internetsider.

Rejseforsikringer er med i kortet
I lighed med MasterCard Guld Kredit har kortet tilknyttet en række nyttige rejseforsikringer for hele familien. På Platinkortet er forsikringssummerne typisk højere og dækningerne er på nogle områder udvidet.Forsikringerne dækker også ægtefælle/samlever og børn under 21 år med bl.a.:
– Rejseulykke
– Sygdom/hjemtransport
– Flyforsinkelse og –forbindelse
– Flybagageforsinkelse
– Afbestilling

Husk at købe med kortet
Herudover er der tilknyttet en Forlænget produktforsikring, som forlænger reklamationsretten på f.eks. tv, hi-fi og hårde hvidevarer med op til 3 år. Du skal blot huske at købe varen med kortet, og beholde kvitteringen.

Priority Pass – loungeadgang i hele verden
Med Priority Pass har du adgang til mere end 600 lounges over hele verden. I Danmark giver Priority Pass adgang til lounges både i Billund og København.

Adgangen til lounges er helt uafhængig af hvilket flyselskab og hvilken klasse du rejser på, og som medlem kan du invitere gæster med i loungen. Du kan altid læse mere om de enkelte lounges og se en opdateret liste på Priority Pass´ hjemmeside eller downloade Priority Pass’ App til din smartphone eller tablet.

Priority Pass tilbydes kun sammen med MasterCard Platinum. Priority Pass skal oprettes via Nordfyns Bank.

Mobilepay
Nordfyns Bank er blevet en del af MobilePay-samarbejdet. I den nye  MobilePay-app udnyttes den omkostningseffektive konto til konto-løsning på samme måde som Swipp. Dermed forenes det bedste fra begge verdener til glæde for kunderne og pengeinstitutterne.

MobilePay har skabt en stærk og brugervenlig platform for mobilbetalinger, som har vundet stor udbredelse inden for person-person-betalinger. Nu forenes samarbejdet i erkendelse af, at kunderne har tilkendegivet at MobilePay er den foretrukne løsning.

Betal kontaktløst med din mobiltelefon

Den nye digitale My Wallet er en app, der gør det muligt at betale kontaktløst med din mobil. Nemt, hurtigt og sikkert.

Du registrerer dine betalingskort i app’en. Så er det slut med at have både pung og og betalingskort med når du skal betale. Du kan nemlig betale med din mobil i de butikker, caféer eller andre steder, der tager imod betaling med kontaktløse kort, og det gør de fleste efterhånden.

Både til iPhoneog til Android
Vi udvikler app’en løbende, og du kan derfor i første lige nu registrere følgende kort på din smartphone:

iPhone:
– VISA/Dankort
– Dankort

Android:
– VISA/Dankort
– Dankort
– Mastercard

Så nemt er det at komme i gang:
1: Download app’en til iPhone eller til Android
2: Følg vejledningen og opret dig. Du skal bruge NemID
3: Registrer dit/dine betalingskort

Hent APP til iPhone
Hent APP til Android

(i nogle tilfælde er det nødvendigt at holde trykket på linket nogle sekunder før det aktiveres)

– så er du klar til at betale kontaktløst med mobilen.

 

Hvid du mister dit kort eller frygter for at dit kort kan blive udsat for misbrug, så skal du straks spærre det. Det gør du på den døgnåbne telefon:

VISA/Dankort:
tlf. 44 89 29 29

MasterCard:
tlf. 44 89 27 50

Visa og MasterCard har i dag en sikkerhedsløsning , som netbutikker kan tilmelde sig som en ekstra sikkerhedsforanstaltning i forbindelse med betaling over internettet.

Du kan derfor have oplevet, at du er blevet bedt om at tilmelde dig Verified by Visa / MasterCard Secure Code, for at kunne handle i netbutikken. Du vil blive bedt om at knytte dit mobiltelefonnummer til dit internationale betalingskort, når du bruger det i netbutikker, der er tilmeldt Verified by Visa / MasterCard Secure Code.

Derefter modtager du en SMS med en engangskode fra Nets, hver gang du bruger dit tilmeldte kort i en netbutik, der er tilmeldt Verified by Visa / MasterCard Secure Code.

Løsningen, hvor du modtager en kode via SMS er brugervenlig, da du slipper for at skulle huske et selvvalgt kodeord, som tidligere har været en del af sikkerhedsløsningen.

Du skal bruge din NemID for at knytte dit mobilnummer til dit betalingskort, som du ønsker Nets skal sende en SMS med en engangskode til, når du handler på nettet. Hvis du efterfølgende ønsker at ændre eller slette det mobiltelefonnummer, skal du ligeledes anvende din NemID. Hvis du ikke har NemID kan du bede dit pengeinstitut om at tilmelde dig løsningen. I dette tilfælde skal du også bede dit pengeinstitut om at hjælpe dig med at få ændret eller slettet dit mobilnummer, hvis det skulle blive aktuelt.

Læs de gældende kortholderregler m.v. HER