Konkurrencedygtige realkreditlån

I februar måned 2016 varslede Totalkredit ændringer i bidragssatserne pr. 1. juli 2016. Første berørte ydelse bliver pr. 30. september 2016. Ændringerne i bidragssatserne betød i første omgang, at Totalkredit fra at være en af de billigste kreditforeninger nu pludselig lå i den dyre ende.

Med udgangspunkt i den situation, meddelte vi, at Nordfyns Bank havde intention om at sikre en fortsat konkurrencedygtighed på boligområdet. Det kunne ske via et kundefordelsprogram eller et realkreditlignende banklån – eller en kombination heraf.

Kundefordelsprogrammet er en realitet
Det blev imidlertid Totalkredit der valgte at fremskynde lanceringen af det fælles kundefordelsprogram – ”Kundekroner”. I første fase vil alle låntagere uanset låntype få en rabat/tilbagebetaling af bidrag svarende til 1.000 kr. pr. lånt million.

Gratis omlægning af lån med høj bidragssats 
Ud over kundefordelsprogrammet har der ekstraordinært været åbnet for, at alle kunder i Totalkredit gratis kan omlægge de bidragsmæssigt dyreste realkreditlån. Dette tilbud gjaldt for den resterende del af 2016. Både Totalkredits omkostninger og Nordfyns Banks omkostninger bortfaldt.

I enkelte tilfælde forekom der en afgift til det offentlige, hvilket typisk var på 1.660 kr.

Realkreditlignende banklån
Endelig har Nordfyns Bank etableret et realkreditlignende lån, der har til formål at kunne afløse den del af ens realkreditlån, der indeholder en uhensigtsmæssig dyr bidragssats, hvor det er relevant. Lånet er formålsbestemt til belåningsintervallet 60-80%.

Med kundefordelsprogrammet ”Kundekroner” og de øvrige løsningsmuligheder er konkurrencedygtigheden genetableret, og vi står i enhver henseende klar til at hjælpe dig med sammensætningen af din boligfinansiering.

Vi har været i dialog med de kunder, hvor vi anbefaler en omlægning af bestående realkreditlån. Vi startede der, hvor refinansieringsdatoen nærmede sig. Du er naturligvis også velkommen til at kontakte din rådgiver allerede nu, såfremt du ønsker en individuel gennemgang af dine muligheder uanset hvilken låntype du har.

Her kan du læse om Totalkredits fordelsprogram – Kundekroner

Kundekroner

En rigtig god mulighed for at nedbringe sin bidragssats er at omlægge sit lån.

Baggrunden for at lånetyperne F1-F4 er steget meget i bidragssats er, at det er disse lån, der er de mest risikofyldte og derfor også dem, der vægter kapitalmæssigt tungest for Totalkredit. Men der findes faktisk gode alternativer og sammenholdt med kundefordelsprogrammet “Kundekroner” giver det rigtig god mening.

I 2016 tilbød vi gratis omlægning af låntyperne F1-F4, og dette var en god mulighed for at nedbringe sin bidragssats.

Det var både Totalkredits og Nordfyns Banks gebyrer, der bortfaldte.

Læs mere om nedbringelse af din bidragssats HER

Hvis du har en sådan sammensætning af din boligfinansiering at dit realkreditlån får/har en uforholdsmæssig høj bidragssats, anbefaler vi, at du omlægger dit lån. Det kan i nogle tilfælde også være hensigtsmæssigt at omlægge sit/sine realkreditlån delvist. I 2016 tilbød Nordfyns Bank et prioritetslån, der ydes til den del af dit/dine Totalkreditlån, der ligger i belåningsintervallet 60-80%. Dette produkt er udgået, men du er velkommen til at kontakte din rådgiver for at høre mere om dine muligheder.

Renten på Nordfyns Banks Prioritetslån af den type er fast i 1 år af gangen, hvorefter den fastsættes for det følgende år. Renten er for første periode, som er frem til 31.12.2017 fastsat til:

– 1,60% p.a. for lån med afdrag
– 1,80% p.a. for lån uden afdrag