Håndboldens dag 2019

Skal du ha’ bank?

Så ka’ du få det i Kerteminde Hallen på søndag

Kerteminde Håndboldklub er ikke kun et pragtfuldt fællesskab, hvor små og store kan mødes og dele deres fritidsinteresse. Det er nu også et sted, hvor du kan få – bank… Jo-jo, prøv nu lige at læse med. Det kan endda give dig både gratis adgang til håndbold og lidt til den søde tand.

På søndag den 10. marts kommer vi nemlig på besøg i Kerteminde Idrætscenter, og her vil vi lave en fed fanzone for alle KH’ere med popcorn, bolsjer og konkurrencer og fartmåler og meget andet godt.
Men det er ikke alt: Nordfyns Bank sørger også for, at der er gratis adgang hele dagen – også til 3. divisionskampen klokken 15.00. Du er inviteret! Til det hele. Uanset om du er en lille purk på 3 år eller en stor kanut på 55 somre. Alle er velkomne hos Nordfyns Bank og Kerteminde HK.

Ses vi?

STED

Kerteminde Hallen

TID

Søndag d. 10. marts 2019
Kl. 09.30 – 15.00

Kontakt din lokale rådgiver her, og du er godt i gang med at få et godt overblik over økonomien.