Har du bruge for dine indefrosne feriepenge nu?

Står du med et brændende ønske om allerede nu at gøre brug af dine indefrosne feriepenge, som kommer til udbetaling i oktober måned, så kan vi hjælpe dig med forskuddet nu uden renter og gebyrer. Som udgangspunkt anbefaler vi  at afvente udbetalingen fra det offentlige, men står du med et aktuelt godt tilbud, og nogle drømme, du gerne vil realiserer lidt før oktober måned, så kan vi hjælpe dig.

Hvem kan komme i betragtning?:

Det kan vores kunder, der har deres nem-konto i Nordfyns Bank. Alle ansøgninger behandles ud fra en faglig vurdering.
Der oprettes et lån, der indfries fuldt ud senest den 31.10.2020

Hvad skal man gøre for at få de indefrosne feriepenge udbetalt nu som et lån i Nordfyns Bank?:

  1. Du skal sende din seneste årsopgørelse til din rådgiver via Netbanken (se vejledningen nederst på denne side)
  2. Du skal skrive en besked i Netbanken til din rådgiver, hvor du anfører hvor stort forskud af feriepengene, du ønsker. Det maksimale beløb, du kan få, er 12,5% af din din årsløn og så 3/5 heraf og endelig minus skat, som er både AM-bidrag og din aktuelle skatteprocent. Et par eksempler:
ÅRSLØN FERIEPENGE FØR SKAT
200.000 kr. 15.000 kr.
300.000 kr. 22.500 kr.
400.000 kr. 30.000 kr.
500.000 kr. 37.500 kr.
600.000 kr. 45.000 kr.

Nordfyns Bank yder ikke skatterådgivning. Du skal være opmærksom på, at udbetaling af indefrosne feriepenge kan medføre, at du får en højere beskatningsprocent.


Sådan sender du din årsopgørelse via Netbanken:

  1. Log på netbank
  2. Klik på brevikonet øverst i topbjælken
  3. Vælg “Send skatteoplysninger”
  4. Indtast bruger- og adgangskode for at give samtykke til Skat
  5. Bekræft med Nem-ID

Kontakt din lokale rådgiver her, og du er godt i gang med at få et godt overblik over økonomien.